Generelle salgs- og leveringsbetingelser

GENERELLE SALGS- OG LEVERINGS BETINGELSER FOR BROEN-LAB A/S (fremadrettet benævnt BROEN-LAB)

 

1. ANVENDELSE AF SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1.1 De generelle salgs- og leveringsbetingelser nedenfor er gældende for ethvert tilbud, ordrebekræftelse, salg og levering fra BROEN-LAB A/S (“BROEN-LAB”), såfremt der ikke forefindes anden skriftlig aftale mellem parterne. BROEN-LAB A/S kan ikke underlægges køberens vilkår med mindre BROEN-LAB skriftligt har accepteret sådanne betingelser.

2. PRODUKTINFORMATION, PRISLISTER, ETC.

2.1. Information, der forefindes i kataloger, prislister og enhver anden form for produktdokumentation leveret af BROEN-LAB eller henvist til i kataloger, på hjemmesider og lignende, betragtes udelukkende som vejledende og er ikke bindende for BROEN-LAB, medmindre aftalen med køberen specifikt skriftligt henviser til sådan information. BROEN-LAB kan uden varsel ændre sådanne informationer. BROEN-LAB forbeholder sig retten til at levere bestilte produkter i en nyere eller alternativ version, såfremt denne version ikke afviger væsentligt fra den aftalte tekniske specifikation, form og funktion. Specifikationer udleveret af køberen er kun bindende med skriftlig accept fra BROEN-LAB.

2.2 Alle tegninger og tekniske beskrivelser, der leveres til køberen, forbliver BROEN-LABs ejendom og må udelukkende anvendes til drift og vedligeholdelse af de produkter, der er leveret af BROEN-LAB. Materialet må ikke kopieres, gengives, videresendes til eller på anden måde formidles til nogen uautoriseret tredjepart.

3. PRISER OG LEVERINGSBETINGELSER

3.1 Medmindre andet er angivet, er alle priser i BROEN-LABs tilbud, ordrebekræftelser og lignende angivet i EURO (EUR) eksklusive moms, told, skatter osv. Indtil leveringstidspunktet forbeholder BROEN-LAB sig ret til, medmindre andet er angivet i materialet, at foretage en prisjustering i tilfælde af ændringer i valutakurser, told, afgifter eller råvarepriser.

3.2 Medmindre der skriftligt er aftalt særlige leveringsbetingelser, finder levering sted iht. EXW, Incoterms 2020.

3.3 Medmindre andet er skriftligt angivet, er alle priser angivet af BROEN-LAB baseret på EXW levering.

3.4 Priser angives eksklusive emballeringsomkostninger, herunder også særlige krav til emballering. Medmindre andet er skriftligt aftalt, vil europaller, pallerammer og andre emballerings- og transportomkostninger blive faktureret til køberen. Returnering af europaller og pallerammer accepteres ikke.

3.5 For ordrer under en netto fakturaværdi på EUR 300 eller tilsvarende omregnet valutaværdi opkræver BROEN-LAB et minimumsordregebyr på minimum EUR 30 ekskl. moms.

4. EKSPORT

4.1 Det er udelukkende køberens ansvar at sikre, at de solgte produkter kan anvendes lovligt og teknisk i købers land, på leveringsstedet eller til de tilsigtede formål, herunder at der forefindes eventuelle godkendelser fra offentlige myndigheder eller privatpersoner til brug for import og anvendelse.

4.2 Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal alle omkostninger i forbindelse med uigenkaldelige remburser (UC), lignende finansielle dokumenter og omkostninger til eksternt producerede godkendelser finansieres af køberen.

5. ACCEPT AF TILBUD

5.1 Hvis BROEN-LAB fremsætter et tilbud, der ikke indeholder nogen angivet dato for accept, skal tilbuddet bortfalde, hvis det ikke accepteres af køber senest 30 dage efter udstedelse af tilbuddet.

6. LEVERINGSTID

6.1 Medmindre andet klart fremgår skriftligt i BROEN-LABs tilbud eller ordrebekræftelse eller i aftalen mellem parterne, er leveringstidspunktet angivet i forhold til BROEN-LABs bedste vurdering. Såfremt leveringsdatoen overskrides, er køberen berettiget til at kræve en ny leveringsdato inden for rimelig tid. Hvis BROEN-LAB ikke leverer inden for denne udvidede periode, og hvis manglende levering ikke er forårsaget af omstændigheder, der kan henføres til køberen, kan køberen ved skriftlig henvendelse til BROEN-LAB annullere aftalen om den delforsendelse, der ikke er leveret. Køberen har ikke ret til at fremsætte krav mod BROEN-LAB som en konsekvens af forsinkelsen.

6.2 I tilfælde af strejker, lockouts, importbegrænsninger, force majeure eller andre årsager uden for BROEN-LABs kontrol, forlænges BROEN-LABs leveringstid med en periode, der svarer til varigheden af den pågældende hindring. Manglende levering eller forsinket levering af råvarer fra BROEN-LABs underleverandører skal betragtes som force majeure og forlænger således BROEN-LABs leveringstid. Hvis hindringen betyder, at levering ikke kan foretages, eller kun kan foretages med urimeligt høje omkostninger, forbeholder BROEN-LAB sig retten til at annullere aftalen.

7. BETALINGSBETINGELSER

7.1 Medmindre andet er aftalt skriftligt, foretages betaling af købsprisen eller andre beløb, som køberen skylder BROEN-LAB, 30 dage fra levering. BROEN-LAB forbeholder sig retten til at kræve kontant betaling eller forudbetaling, såfremt det ikke er muligt at tegne kreditforsikring for denne køber på sædvanlige vilkår, eller hvis BROEN-LAB ikke finder køberens økonomiske status tilfredsstillende.

7.2 I tilfælde af betaling foretaget efter forfaldsdatoen har BROEN-LAB ret til at opkræve renter på forfaldne betalinger. Dette gebyr udgør for tiden 2% pr. måned beregnet fra forfaldsdagen. Derudover opkræves for betalingspåmindelser et administrationsgebyr på minimum EUR 30 netto eller tilsvarende konverteret valutaværdi (eller på det til enhver tid lovmæssigt gældende maksimale beløb).

7.3 Betaling kan kun effektueres på BROEN-LABs konto, der er angivet på fakturaen.

7.4 Køber har ikke ret til at modregne krav, han måtte have mod BROEN-LAB (medmindre dette krav på forhånd er skriftligt accepteret af BROEN-LAB) og har ikke ret til at tilbageholde en del af købsbeløbet på baggrund af sådanne modkrav.

8. EJENDOMSFORBEHOLD

8.1 BROEN-LAB beholder ejendomsretten til de solgte produkter, indtil fuld betaling er sket med tillæg af renter og mulige omkostninger. Køberen er ikke berettiget til at træffe aftaler, der begrænser BROEN-LABs ejendomsret.

9. FAKTURERING

9.1 BROEN-LAB udsteder og videresender fakturaer elektronisk. Hvis køberen kræver fakturaer fremsendt pr. post, vil der blive tillagt et håndterings- og forsendelsesgebyr på EUR 10 netto eller tilsvarende omregnet valutaværdi.

10. RETURNERING AF PRODUKTER

10.1 Køber har kun ret til at returnere salgbare standardprodukter og kun efter forudgående skriftlig accept fra BROEN-LAB. BROEN-LAB forbeholder sig retten til at nægte at modtage returnerede produkter efter BROEN-LABs skøn. Returnering af produkter kan kun komme på tale indenfor 6 måneder fra leveringsdatoen. Fragtomkostningerne for returnering betales af køberen. Kreditering af returnerede produkter beregnes på grundlag af den oprindelige salgspris med et fradrag, der afspejler omkostningerne ved at klargøre produkterne til gensalg, herunder ny emballage. Dette fradrag fastlægges efter modtagelsen af produkterne og efter en vurdering af produkternes tilstand. Fradraget vil dog udgøre minimum 30% af salgsprisen.

11. ANSVAR FOR DEFEKTER & PRODUKTANSVAR

11.1 Umiddelbart efter levering skal køberen undersøge de modtagne produkter. Mangler og defekter, der er påvist eller burde have været påvist under denne undersøgelse eller mangler, der påvises senere (og som ikke kunne være påvist i løbet af undersøgelsen foretaget ved levering) skal straks og ikke senere end syv dage efter mangel er fundet eller burde have været fundet, meddeles skriftligt til BROEN-LAB med en udtømmende og klar beskrivelse af manglen.

11.2 Køber er under ingen omstændigheder berettiget til at fremsætte krav om mangler senere end 6 måneder efter leveringsdatoen.

11.3 BROEN-LAB har ret til at beslutte, om manglerne kan udbedres, eller om de defekte produkter skal udskiftes. En sådan udskiftning og/eller udbedring af mangler vil blive foretaget så hurtigt som muligt efter at produktet er blevet returneret til BROEN-LAB.

11.4 Bortset fra ovennævnte bestemmelser i denne klausul er køberen ikke berettiget til at fremsætte krav til BROEN-LAB på grund af mangelfulde produkter.

11.5 BROEN-LAB er udelukkende ansvarlig for personskader og materielle skader på grund af mangler i de leverede produkter (produktansvar) i det omfang, der er fastlagt i ufravigelige lovkrav. BROEN-LAB er ikke ansvarlig for skader på køberens faste eller personlige ejendom eller på anden fast eller personlig ejendom beregnet til kommerciel brug og tilhørende tredjepart.

11.6 Specielt for messingprodukter er BROEN-LAB ikke ansvarlig for skader på produkterne eller skader forårsaget af produkterne på grund af spændingskorrosion, afzinkning og galvanisk korrosion, medmindre BROEN-LAB skriftligt har påtaget sig et sådant ansvar. Hvis BROEN-LAB har påtaget sig et sådant ansvar vil denne klausul være en undtagelse fra disse generelle salgs- og leveringsbetingelser, der ellers er gældende.

12. ANSVARSFRITAGELSE

12.1 BROEN-LAB er fritaget for ansvar over for køberen i tilfælde af omstændigheder, der forhindrer opfyldelsen af aftalen, eller som gør opfyldelse urimeligt tyngende, såsom arbejdskonflikter og andre omstændigheder uden for BROEN-LABs kontrol, fx brand, krig, mobilisering eller lignende militære foranstaltninger, beslaglæggelser, valutarestriktioner, oprør og civil uro, mangel på transportmidler, generel knaphed på varer, begrænsninger vedrørende motorkraft såvel som mangelfulde eller forsinkede leverancer fra underleverandører grundet nogen af de omstændigheder, der er nævnt i denne klausul.

12.2 BROEN-LAB er under ingen omstændigheder ansvarlig for handelstab, fortjensttab eller andre indirekte tab eller andre følgetab, herunder udgifter til lokalisering af defekte produkter eller skader.

13. TVISTER - VÆRNETING

13.1 Enhver tvist mellem BROEN-LAB og køberen i forbindelse med en aftale mellem parterne eller i forbindelse med fortolkningen af disse generelle salgs- og leveringsbetingelser søges løst i overensstemmelse med dansk lovgivning og med BROEN-LABs værneting. BROEN-LAB har ret til at kræve enhver tvist afgjort ved voldgift i overensstemmelse med reglerne og bestemmelserne for Det Danske Voldgiftsinstitut.

BROEN-LAB.com

Assens, August 2024

Download

BROEN-LAB
Generelle salgs- og leveringsbetingelser
Dansk

BROEN-LAB
General terms of sales and delivery
English